Vin til middagen med vennerne? Gode råd til at vælge den rette

Vin er for mange mennesker en vigtig del af det gode liv. Der findes ikke noget bedre end at smage på et glas med søde og syrlige druer på en solskinsdag, og der findes heller ikke noget, som er meget bedre end at sætte tænderne i en veltilberedt menu for straks at sippe til et glas af en god vin, som vil komplementere de gode smage i maden.

Når mad og vin sættes sammen, opstår en helt ny magi, og hvis du har planer om at invitere vennerne på besøg til en god middag, skal du således også tænke lidt over, hvilken vin du vil servere. Vin er som bekendt ikke bare VIN, og det er derfor vigtigt, at du får valgt den rette vin

til netop den menu, du planlægger at servere.

Ram den rette balance

Det vigtigste, du skal tænke på, når du vælger vin, er, at du skal skabe balance mellem vin og mad. Det vil sige, at din vin og din menu skal være på nogenlunde samme niveau, når det kommer til kraft.

Hvis du eksempelvis vælger en vin, der er for kraftig i forhold til den mad, du serverer, vil vinen tager over, så du ikke kan smage de finde nuancer i maden. Vælger du til gengæld en vin, som ikke er kraftig nok til din menu, vil maden tage over, så vinen ikke får en mulighed for at frembringe de ekstra fine smagsnuancer i eksempelvis en god steak.

Balance er således nøglen, og du skal derfor vælge lette og lysere vine til lette retter som eksempelvis kylling eller andet lyst kød, mens tungere retter som eksempelvis gris eller kalv kræver en mørkere og kraftigere rødvin. Til endnu kraftigere retter som også er godt krydret, skal du vælge en fyldig rødvin med en høj alkoholprocent for god balance.