Sådan skærmer du din have af med enten et hegn eller en hæk
Hvis du er træt af, at det blæser meget i din have, kan du nemt skabe mere læ ved hjælp af enten et hegn eller en hæk. Når du afskærmer din have, har det derudover den fordel, at du får mere privatliv, fordi den ikke længere er så åben.
Men hvordan vælger du den rette afskærmning?
Vælg mellem et hegn og en hæk
Der er mange muligheder, når det gælder afskærmning af din have, men i grove træk kan du vælge mellem et hegn og en hæk. Der er naturligvis fordele og ulemper ved begge muligheder. Det handler om at finde den løsning, som passer bedst til din have og bolig.
Hvis du vælger en hæk, får du en afskærmning, der passer helt naturligt ind i din have. Det tager til gengæld noget tid, før den vokser sig stor og fyldig. Når først din hæk har vokset sig stor, står den rigtig flot og pynter i din have. En hæk er den ideelle løsning for dig, der kan lide at bruge tid på vedligeholdelse af din have.
Der findes mange forskellige hækplanter, så der er også stor forskel på, hvor meget vedligeholdelse den enkelte kræver. En Thuja Brabant er f.eks. et godt valg, fordi den vokser sig meget tæt og tåler både skygge og sol.
Hvis du til gengæld ønsker en afskærmning, der virker fra den ene dag til den anden, skal du vælge et hegn. Et hegn kræver ikke helt samme mængde vedligeholdelse. Et hegn står ikke på samme måde og ser livligt og grønt ud, men det er en ideel løsning, hvis du kan lide klassiske og rene linjer.
Et hegn fås i rigtig mange varianter, størrelser, farver og kvaliteter. Du skal finde et, der passer til din have og matcher din bolig.