Sådan printer du knivskarpe arkitekttegninger

Hvis du er arkitekt, så behøver du ikke at blive fortalt, hvor vigtige dine arkitekttegninger er. Du ved allerede, at det er dem, der kan være med til at inspirere potentielle kunder. Du ved også allerede, at deres kvalitet kan få stor betydning for, hvordan byggeriet vil forløbe. Er der fejl, eller noget der ikke er klart, så vil det jo også komme tilbage til dig som arkitekt. Det kan skabe stort besvær og en unødig snak frem og tilbage, som kunne være undgået med en bedre tegning. Det er med andre ord enormt vigtigt, at dine arkitekttegninger er knivskarpe. Her er nogle råd til, hvordan du sikrer det.

Det første, du bør gøre, er selvfølgelig at anskaffe dig en ordentlig plotter. Du kan lave nok så præcise tegninger på computeren, men det nytter ikke noget, hvis de ikke også bliver skarpe efter print.

Det er altså alfa og omega, at du får den rette plotter til at printe med.

Der findes selvfølgelig forskellige slags. Derfor er det vigtigt, at du tager stilling til, hvad du har behov for. Nogle plottere er for eksempel gode til at printe A1, mens andre er bedre til at printe A2. Det er ikke en uvæsentlig detalje, hvis du skal have de bedste resultater.

Uanset om du skal printe på A1, A2 eller en hvilken som helst anden størrelse, så skal du også lave dine arkitekttegninger i det rette format. Hvis de skal være helt skarp, så skal formatet på computeren matche formatet på printeren. Ellers risikerer du nemt, at nogle dele bliver uskarpe.

Printer du direkte fra et tegneprogram, så vil du ofte kunne vælge lige nøjagtigt den størrelse, som dit papir har. Det kan derudover være en god idé at skalere til papiret, når du printer.