Sådan bliver du en god hesteejer
Hesten er et helt utroligt dyr, som du i den grad kan regne med. Det kan være du har gået til ridning, i din barndom, og har forelsket dig i denne smukke skabning. Står du i den fantastiske situation, hvor du skal være første gangs hesteejer, skal du kigge med her. Her får du nemlig en guide til hvad du skal være opmærksom på og hvad du skal anskaffe dig inden du får en hest.
Ha´ udstyret i orden
Inden du anskaffer dig hesten, er det vigtigt, at du har alt klar til den ankommer. Anskaf som noget af det første, en grime, sadel og en trense. På den måde er du klar til at ride og trække med hesten. Efterfølgende skal du have anskaffet dig, alt det ekstra udstyr det kræver, når man har en hest. Dette kan være:
Forskellige strigler og børster
Dækken, der sikrer at hesten ikke fryser eller bliver våd når den opholder sig udenfor
Insektbeskyttelse, så din hest ikke bliver stukket og bliver irriteret af insekter
Hovrenser, så du sikrer at skidt bliver fjernet fra hestens hove
Dyrlæge og forsikringer
At have hest er en dyr fornøjelse. En hest kræver ofte en dyrlæge, og dette er altså dyrt. Derfor bliver man nødt til at have en god forsikring, der dækker de store udgifter der er ved en hest. Det kan være at hesten har fået en hovbyld, som der er gået infektion i, eller hesten desværre er blevet halt. Alt dette skal selvfølgelig efterses af en dyrelæge, så hesten kan få det godt igen. Det kan også være at din hest har været så uheldig at være kommet ud for en ulykke, så den skal opereres. Hvilket er en kæmpe stor udgift, og kan altså komme op i rigtig mange tusinde kroner, hvis man ikke har en forsikring.