Sådan bliver du en endnu bedre spejderleder
At være spejderleder kan være et velsignet arbejde for naturelskere med en forkærlighed for socialt fællesskab. Lyder det som en prikpræcis beskrivelse af dig, er det måske dig, denne artikel er henvendt til. Her kan du nemlig læse et par råd til at blive en fantastisk spejderleder – uanset om du er ny i rollen eller ej.
Erstat den gammeldags fløjte med en megafon
Afholder du et større udendørsarrangement for spejderklubben, eller deltager jeres klub i et arrangement for mange forskellige spejderklubber, hvor du gerne vil kunne holde samling på din flok? Det er fuldt ud forståeligt og kun udtryk for ansvarsbevidsthed. Det ses ofte, at spejderledere i sådanne situationer bruger fløjter til at indkalde spejderne, men et alternativ til en fløjte er en megafon.
En megafon vil gøre mindre ondt i ørerne, og desuden er en megafon praktisk på den måde, at man gennem en megafon kan råbe eller tale – altså udmelde mundtlige beskeder uden at være nødt til at råbe af lungernes fulde kraft.
Anskaffelsen af megafonen og afskaffelsen af fløjten vil dermed både skåne dig og spejderne. Derfor vil en megafon gøre dig til en endnu mere vellidt spejderleder, end du er i forvejen.
Vær i øjenhøjde
Når du er leder af et spejderhold, er du sandsynligvis ældre end spejderne på holdet, medmindre du leder et voksenhold. Det er vigtigt, at du har dine pædagogiske evner i behold og kan sætte dig i øjenhøjde med alle spejdere – uanset alder – så de får en god oplevelse ud af at deltage i spejderfællesskab, fordi de bliver lyttet til på lige fod med de ældre.
Lad spejderne udleve deres fulde potentiale
Som spejderleder bør du selvfølgelig kunne hjælpe spejderne, når de er i vildrede, men du bør også huske at give dem plads til at udvikle sig og tænke selv, når de udviser den selvstændighed.