Kom tæt på kunsten i Jammerbugt kommune
I Jammerbugt kommune er der stor fokus på kunst i form af foredrag og kulturelle ”tankegange”, der bliver afholdt i slutningen af april. Blandt andet afholder Folkeuniversitet Jammerbugt et foredrag med tv-vært og kunsthistoriker Peter Kær, hvor han fortæller om den mexicanske maler Frida Kahlo.
Fokus på kunst og kultur i godt selskab
Der bliver afholdt flere foredrag, som vil blive afviklet i samarbejde med flere lokale kulturfigurer, som kan komme ud og fortælle og dele ud af deres viden om kunst. Jammerbugt Kommunes hensigt med disse foredrag er, at det skal være en god oplevelse at få ny læring på, samtidig med det sociale aspekt, hvor man kan få en fælles snak om emnet, efter man har været til det pågældende arrangement. Foredragene er for alle og arrangementerne er gratis, så alle kan komme ind og høre mere om Frida Kahlos dramatiske liv og hendes enestående kunst. Derudover kan man læse meget mere om de kommende foredrag inde på lokalavisen Jammerbugtposten, som ofte opdateres med kommende arrangementer i hele Jammerbugt Kommune.
Kunstnere på nært hold i naturen
Udover foredrag inviterer Jammerbugt Kommune til to kulturelle ”tankegange” i foråret, hvor man kommer i selskab med en kunstnerisk personlighed, som har relation til Jammerbugt. Her går man en tur, samtidig med at man får fortællinger om kunstværker, helt gratis. I slut april kan man komme tættere på kunstværket ”Nordstjernen” i en rundkørsel i Aabybro, hvor Kurt Tegtmeier er kunstneren bag land-art kunstværket. Han vil her på en gåtur fortælle om historien bag værket, så de deltagende kan lære mere om kunst i samspil med naturen i Jammerbugt Kommune. Ved disse kulturelle tankegange kan man dermed møde kunsterne og få et større indblik i deres virke og ovenikøbet have mulighed for at snakke med dem om deres tanker bag deres egen kunst.