Gode tips til forberedelsen til en date
Det er altid spændende at skulle på date, og om det så er date nummer 1 eller date nummer 30, vil der næsten altid være sommerfugle i maven op til. Særligt ideen om, at det måske er din udkårne, der venter dig på daten, og at der dermed kan være ægte kærlighed i vente på den anden side, er noget af det, der virkelig kan være med til at få sommerfuglene til at melde deres ankomst. Derfor vil du naturligvis også altid gerne vise dig fra din bedste side på daten, og det kan godt kræve lidt forberedelse.
Planlæg noget underholdende til daten
Noget af det vigtigste ved en date er, at I ikke keder jer, og at det ikke kommer til at være akavet imellem jer, mens daten stadig står på. Selvfølgelig er der nogle tilfælde, hvor det bare klikker imellem jer, og så er samtalen måske så naturligt flydende, at ekstra underholdning slet ikke er nødvendigt. Men ofte kan det være en god måde at komme hinanden lidt nær på, hvis I laver noget sjovt sammen – så hvis du kender nogle af din dates interesser eller hobbyer, kan det måske bruges her?
Gør lidt ekstra ud af dig selv
Du vil nok gerne imponere din date, og har ikke lyst til at møde op til daten og ligne en, der stod op ti minutter forinden. Derfor er det altså også en god ide at gøre lidt ekstra ud af dig selv – alt efter hvor meget du plejer at gøre ud af dig selv, selvfølgelig.
Det kan være alt lige fra at sætte håret lidt ekstra pænt til at tage det pæne sæt tøj på, men du kan også tage det et skridt længere og f.eks. sørge for intimpleje. Det kommer meget an på, hvad du forventer af daten.