Friske og hjemmeavlede grøntsager fra drivhuset året rundt
Har du også altid drømt at få dit eget drivhus til dyrkning af både grøntsager og nyttegrønt? I stedet for at høste de sidste grøntsager i efteråret kan du forlænge høsten til hele året med et drivhus. Uanset om du har en stor have, med god plads til det drivhus du drømmer om, eller om du har store havedrømme, men begrænset med plads, så er der forskellige muligheder for at få implementeret et drivhus i din have eller ved din bolig.
Udforsk de mange muligheder der er i et drivhus
Det er forskelligt, hvad man ønsker at bruge sit drivhus til. Det kan være, at man ønsker, at det skal fungere som et samlingssted og ekstra uderum til hygge og nærvær med ens nærmeste en lun sommeraften. Hvis man synes, at det er afstressende, at gå i haven og luge om sommeren så kan et drivhus være en god erstatning hen over vinteren, så man stadig har mulighed for at komme ud i haven, selvom kulden byder sig. Derudover er det meget smart, at man kan fortsætte dyrkningen af egne planter og grøntsager inde i drivhuset hele året rundt samtidigt med, at man kan eksperimentere med at dyrke forskellige typer af eksotiske planter.
Få kvadratmeter men samme formål og effekt
Vægdrivhuse er idéelle, hvis du går rundt med store havedrømme og planer, men ikke har ret meget plads at gøre godt med. Hvis man vælger at placere et vægdrivhus, så der er direkte adgang fra ens hus, vil man faktisk komme til at bruge det meget mere end et klassisk drivhus. Vægdrivhuset vil derfor også automatisk holde bedre på varmen i løbet af nattetimerne. Generelt er disse drivhuse varmere end et fritstående drivhus. Derfor vil man også nemt kunne bruge det hele året rundt og faktisk få både en udestue og et drivhus på en gang.