Fede ideer til en fantastisk sommerferie herhjemme
Vi er ikke ude af pandemien endnu, og det er endnu begrænset, hvor vi kan tillade os at rejse hen i vores sommerferie. Mange vælger derfor at blive i Danmark og håber på godt vejr. Vi har derfor fundet en masse fede ideer til en hyggelig, sjov og spændende sommerferie herhjemme. Vi har nemlig masser at opleve i Danmark – uanset hvad du godt kan lide at lave.
Copenhill
Hvis du er til bjergsportsaktiviteter, så vil du elske Copenhill. Du kan bl.a. stå på ski og snowboarde ned af Københavns første skibakke eller du kan prøve den nye hikingrute, som går hele vejen langs Copenhills tag eller du kan prøve Copenhills klatrevæg, der med hele 85 meter er verdens højeste. Hvis du ikke er til afslapning, men gerne vil opleve noget og bruge din krop, så er Copenhill altså stedet for dig.
Bridge walking
Der er ikke mange steder i verden, man kan prøve bridgewalking – men det kan man i Danmark. Det gør det til en helt unik oplevelse. Her kan du opleve højden, suget i maven og den spektakulære udsigt i hele 60 meters højde – og så kan du mærke den svage rysten i broen, når toget gungrer over broen. Der er simpelthen ingen andre oplevelser, der kan sammenligne sig med bridgewalking – så hvis du ikke er bange for højder, vil det helt sikkert være en oplevelse for livet.
Skovtårnet i Camp Adventure
Skovtårnet er en nyere oplevelse på Sjælland, men det er absolut hele turen værd. Skovtårnet er 45 meter højt – og platformen øverst ligger i hele 135 meter over havets overflade. Det giver en helt unik og enestående udsigt ud over det sydsjællandske landskab – faktisk kan man se hele 25 km ud over landskabet og i klart vejr kan man endda se helt til Øresundsbroen og dele af den københavnske skyline. Det er naturen fra helt nye perspektiver, men det er altså ikke for dig med højdeskræk heller.
CopenHot
CopenHot er en spaoplevelse, som du helt sikkert ikke har prøvet før. Her sejler du rundt i Københavns havn i en spabåd eller slapper af i en opvarmet tøndespa med havudsigt. Det er en oplevelse for alle – men især dig, der sætter pris på at slappe helt af og koble af fra omverdenen. Det er en helt ny form for wellness under åben himmel – og det kan du opleve året rundt.
Hvis du gerne vil nå flere forskellige oplevelser i din sommerferie, kan det være en idé at planlægge det hele og leje en turistbus med chauffør. Rejser med bus er en kæmpe fordel, da du ikke skal tænke på andet end din ferie. Du skal ikke selv køre – og du skal heller ikke bekymre dig om at nå en bus eller et tog i den offentlige trafik. Det giver dig en masse værdifuld tid til at være sammen med din familie og venner og nyde hinandens selskab frem for at stresse om, hvor I skal hen, hvornår I skal være der og hvordan I kommer derhen.