Er du helt vild med den nordiske boheme stil? Så læs med her!

Ofte er boheme stilen forbundet med en type mennesker, der er meget frisindede, kunstneriske, rejselystne og spirituelle. Og der er da også mange af denne type, der har tilegnet sig netop denne stil. Men når det så er sagt, så er det altså ikke kun for denne type. Nej, uanset hvilken type du er, kan du sagtens tage boheme stilen til dig. Men er du vild med at være kreativ, og nyder du at omgive dig med genstande, der er personlige og betydningsfulde, så vil boheme stilen nok især passe helt perfekt til dit hjem. Og ønsker du af netop den grund at indrette din bolig i den stil? Så kan du læse meget mere om den lige her. Du kan dog også læse meget mere om andre typer af boligindretning, hvis du tager et smut forbi netblogg.dk.

Hvordan ser en typisk boheme indretning ud?

En typisk boheme indretning er kendetegnet ved kraftige farver, mange mønstre, rattan flet, træ og mange planter. Generelt er den stil kendetegnet ved, at indretningen består af mange små nips ting, som er både personlige og helt unikke. Dog har boheme stilen med tiden udviklet sig i en grad, hvor der ikke længere er så meget fokus på de kraftige farver, men hvor det i stedet er de mange nips ting, der er i fokus. Stilen er i højere grad præget af lyse farver og nordisk enkel stil. Og hvem ved, måske hænger det sammen med, at vi i højere grad ønsker en rolig og kaos-fri indretning i en travl hverdag.

Hvordan skaber jeg stilen selv?

Skal du bringe den nordiske boheme stil ind i dit køkken, kan du med fordel indrette med lyse træsorter og åbne hylder. Således kan du lade alle dine nips ting stå fremme, så de kan tage del i indretningen – det sætter et helt personligt præg på dit hjem. Det hele gælder faktisk om at skabe en stemning, der er uformel og emmer af glæden ved det personlige og udtryksfulde.

For at bringe boheme stilen ind i stuen, kan du med fordel bruge elementer som puffer i læder eller med et lækkert mønster. Således kan du skabe den helt rette stemning, men helt uden at skulle bruge vilde og kraftige farver. Brug desuden en masse rattan og flet, der kan bruge en del af naturen ind i hjemmet.