Er døden et tabu i din familie?

Vi kender det alle sammen godt. Der er nogle samtaler, som kan være svære at tage hul på. Ikke nok med det, så åbner de for en række øvrige spørgsmål, som vi måske slet ikke var beredte på.

Lige præcis sådan kan det være at tale om døden. Derfor bringer vi her en kort guide til den svære samtale.

Indlægget er skrevet i samarbejde med vores lokale bedemand i Svendborg, som du kan besøge her.

Det naturlige farvel

Døden og livet hænger unægtelig sammen. Derfor bør det også være naturligt at tale om. Som vi alle bliver ældre, bliver snakken om døden nødvendig. Der er heldigvis gode måder at åbne samtalen på.

Det oplagte er at fortælle, hvordan du gerne vil tage afsked. Det er din begravelse, så det er vigtigt, at den foregår i din ånd. Her kan du på forhånd informere dine nærmeste om, hvordan du ser det hele forløbe. Dertil kan du desuden udfylde dokumentet Min Sidste Vilje, hvori du netop også kan angive ønsker til din begravelse eller bisættelse – afhængigt af om du vil begraves i kiste eller kremeres.

I Min Sidste Vilje kan du angive, om du ønsker særlige sange sunget, om du ønsker din aske spredt, hvor du vil begraves, om du vil begraves i særligt tøj eller med særlige genstande samt meget mere.

Du kan også – selvom det er svært – forklare, hvem du gerne vil have er omkring dig, når du er ved at sige farvel til livet. Det er et øjeblik, som kan have stor betydning for alle parter, da et farvel er umådeligt vigtig for at finde fred i, at der nu er brudt et bånd mellem personer, som stod hinanden nært.

Hele samtalen forudsætter naturligvis, at man er følelsesmæssigt parat til at have den. Men snakken er vigtig, og det er derfor en samtale, som ikke bør udsættes, da det pludselig kan være for sent. Der er ikke et perfekt tidspunkt, så spring ud i det og få sat samtalen i gang. Husk desuden at det kan være godt at have forberedt sig ved f.eks. at skrive noget ned – også så man har det at falde tilbage på, hvis samtalen bliver følelsesmæssig tung eller tager en drejning.