Alt du skal vide om deleleasing af firmabilen

Leasing er en populær løsning, som flere og flere vælger at gøre brug af. Har du til hensigt at bruge din bil til privat såvel som erhvervsmæssig kørsel? Så kan du overveje deleleasing af firmabilen. I denne artikel kan du læse meget mere om, hvad deleleasing er, og hvad du skal være særligt opmærksom på.

Hvad er deleleasing egentlig?

Deleleasing, også kaldet splitleasing, er for dig, der primært benytter bilen til erhvervskørsel. Splitleasing fungerer nemlig således, at kontrakten deles i henholdsvis en privat- og erhvervskørselsdel.

Forskellen på flexleasing og splitleasing er, at du ved splitleasing bruger bilen i private såvel som erhvervsmæssige henseender. Det er altså muligt at skræddersy splitleasing til dit unikke behov. Af den grund er der også en række krav til kørslen, hvilket du kan læse mere om sidst i denne artikel.

Hvornår kan denne type leasing betale sig?

Overvejer du splitleasing, men er du i tvivl om, om det kan betale sig? Der er særligt 2 fordele ved at vælge denne type leasing, herunder:

  • Der er ingen beskatning af firmabilen. Du betaler kun for din private kørsel og beskattes dermed ikke af fri bil. I stedet bliver du faktureret for en procentdel af bilens omkostninger.

  • Der er færre udgifter for virksomheden ved splitleasing fremfor klassisk erhvervsleasing.

For at kunne splitlease, kræver det, at du ikke benytter bilen til privat kørsel mere end 40% af tiden. Splitleasing kan altså bedst betale sig for dig, der primært benytter bilen i erhvervsmæssige henseender.

Der skal føres køreregnskab

Når du splitleaser en bil, så er der opstillet et krav om at registrere de kørte kilometer. Der skal altså føres et såkaldt køreregnskab over din private og erhvervsmæssige kørsel. Det skal du, så SKAT kan opgøre, hvad du og virksomheden hver især skal betale. Køreregnskabet føres elektronisk, hvilket er supersmart, lettilgængeligt og nemt.