A NEW KIND OF MOVEMENT

Puma Social er en international livsstilsbevægelse til “The After-Hours Athlete”

Puma har altid haft en mere social tilgang til sport end konkurenterne Nike og Adidas. For Puma handler det mere om kærligheden til sport end om at sejre. Derfor lå den også lige til højreskøjten da Puma for et par år siden introducerede universet “Puma Social” der handler om at hylde fællesskabet og have det sjovt.

“The after-hours athlete” har erkendt, at vi ikke alle er født med et atletgen og derfor ikke kommer til at vinde Tour de France 7 gange i træk. Men derfor kan vi jo godt elske sport og at konkurrere. “Life is simply more fun when you’re keeping score”, hvad enten sporten hedder fodbold, sæbekasseræs eller Super Mario.

Verden er fuld af spil, der skal spilles, og at de kan spilles med en drink i hånden gør dem absolut ikke dårligere.

Opgaven
Puma Danmark ønskede at skabe det man i reklamebranchen kalder “brandheat” på deres livsstilsprodukter – specielt deres sneakers Dallas, Retro og Clyde. En måde at opnå brandheat på er at skabe nogle ambassadører indenfor det ønskede segment, i dette tilfælde de unge og modebeviste. Trendsættere og fashionistas.Vi skulle have gang i den Københavnske og Århusianske undergrund på en involverende og cool måde.

Her hjælper reklamepostulater ikke. Hos disse first movers skal et brand “walk the talk” og bevise sit værd for at vinde hjerter. Brandet skal vise at det forstår livsstilen og deler værdierne med målgruppen.

Det gør Puma allerede, så vi behøvede egentlig blot at målrette Puma Social universet mod en specifik dansk målgruppe.

 

Kampagnen

Ideen var egentlig meget enkel. Ved at skabe en række spændende arrangementer og begivenheder i Århus og København, samlede vi de mest modebevidste frontløbere og lod dem interagere med den “mørkere” side af Puma!

Vi lancerede kampagnen med en rød Puma helikopter, der gate-crashede festen “Kapsejladsen” med 20.000 universitetsstuderende i Århus. Helikopteren hejste værten Huxi Back ned til festen i seletøj og for fuld musik.

Med tusindvis af Hacky-sack bolde og flyers med invitationer til de forskellige arrangementer angreb vores “Puma attack team” byen og QR koder trak folk ind på pumasocial.dk hvor de kunne finde info om en række eksklusive private koncerter med upcoming bands, der spillede i nogle af de mest cool butikker i Århus og København.

En isbar dukkede pludselig op under Clemensbro i Århus. Bygget af flere tons is og med indfrosne PUMA sneakers i kuberne.

Man kunne smadre kuberne og nappe sig et par sneakers som kunne byttes til den rigtige størrelse og model hos en af byens pumaforhandlere efterfølgende. Altsammen til gratis drinks og breakdance.

Arrangementet blev afrundet af en Puma Social Club i begge byer. Mere end 700 unge medlemmer af den danske kreative undergrund oplevede bands og DJs som Tomboy, Fredski, The Echo Vamper, Filur, Lasse Dearman, Ernest Blackwell, Cola Freaks og Homewrecker fyre den af i butikkerne og på Puma Social Club over weekenden.